Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening

Artikelindeks

 


Nørre Herred

nørreherred

Købstæder: Allinge - Sandvig, Hasle.

Sogne: Hasle Købstads Landdistrikt, Klemensker, Rutsker, Olsker, Rø.

Bornholms Nørre Herred omfatter kyststrækningen fra Baggeås munding i vest rundt om Hammeren til Salene bugt på nordøst kysten. I det indre af øen når det frem til Årsballe.

Herredets areal udgør 15137 ha.

Nørre herred udgør sammen med Vester herred Bornholms Vestre provsti med i alt 10 pastorater.

Herredet hed i middelalderen Hasle herred (1335 Hasleheret, 1530 Noreheritt, 1572 Nørre Herrit).

 

 

Allinge- Sandvig: Købstæderne Allinge - Sandvig ligger i Nørre herred under 55° 16' 33" n.br. og 14° 48' 19" ø.l. Grw. beregnet for Allinge kirkes vestre ende. Historie: Allinge (1392 Aland, 1569 Alende; antagelig en af ledning af træ navnet Al , >> El << ). Sandvig ( 1416 Sandewik, 1434 Sandwig ) et navn, der uden tvivl hentyder til den sandede vig, hvorved byen ligger ; af amtmand Urne 1756 omtaltes et sagn, ifølge hvilket byen oprindelig skal have ligget tæt ved Salomons kapel indtil den blev flyttet efter en brand. Har været fiskerleje helt op til vor tid , navnlig i middelalderen spillede den en stor rolle i de preuss. hansestæders efterårs sildefangst under Bornholm. Som de andre Bornholmske byer led Allinge - Sandvig meget af pesten 1618 og 1654, da der døde henholdsvis 126 og 102 mennesker. Det har altid været små byer, i 1769 var der i Allinge 303 og i Sandvig 218 indbygger, i 1800 tallet tog de langsom til indtil granitværkets anlæg i 1891 indlede en stærk opgangs periode.
Årstal - Folketal : 1787 - 551, 1845 - 850, 1893 - 1835, 1940 - 2180, 1955 - 2130, 1965 - 2084, 2019 - 1533,

Olsker: Omgives af Østersøen, Rø sogn , Rutsker højlyng, Klemensker og Rutsker sogn samt Allinge - Sandvig købstæder. Mod nordøst har sognet en stærk indskåret, men ikke synderlig høj klippekyst, der ved Tejn danner en bugt, som har muliggjort anlægget af en havn, Bornholms vigtigste fiskeri havn. I sognet fandtes i 1691 1 proprietærgård, 35 selvejergårde og 6 vornedegårde og i 1893 fandtes der 54 gårde, 181 huse, på 4431 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 506, 1845 - 822, 1893 - 1146, 1940 - 1668, 1955 - 1740, 1965 - 1752, 2019 - 1244,

Rutsker: Omgives af Allinge - Sandvig købstæders markjorder, Olsker og Klemensker sogn og Hasle Købstad samt mod vest af Østersøen langs en 6½ km. kystlinie fra Hasle til 500 m. nord for havnen i Vang. En enklave, Rutsker højlyng med Rutsker plantage, sognets andel i den oprindelige fælles højlyng, ligger isoleret mod øst omgivet af Olsker, Rø og Klemensker sogn. Kystens sydlige del fra Hasle til traktør stedet Ginesminde er hævet klintekyst, der i blødt rundede grøn klædte bakker rejser sig fra en stærkt stenet forstrand med de små bådehavne Helligpeder og Teglkaas. I sognet fandtes der 1691 18 selvejergårde og 8 vornedegårde og i 1893 fandtes der 55 gårde, 210 huse, på 4639 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 576, 1845 - 1029, 1893 - 1325, 1940 - 1412, 1955 - 1273, 1965 - 1188, 2019 - 587,

Hasle: Ligger i Nørre herred under 55° 11' 05" n.br. og 14° 04' 36" ø.l. for Grw. beregnet for kirkens vestlige ende. Historie: ( 1149 Haslæheret, 1555 Hasle, Hassel; antagelig gl.da. Hasli, >> Hassel lund << ) er uden tvivl en gammel by da Nørre herred allerede i 1335 kaldtes Haslæheret, men hvornår den blev købstad vides ikke, den nævnes som sådan i 1555, hvor i mod der i 1499 kun nævnes Åkirkeby, Rønne og Neksø som købstæder. Antagelige er den opstået af et fiskerleje, først i 1400 tallet når den en størrelse så der kan bygges en kirke der. Den har altid været lille by som led under Rønnes nærhed; under Chr. IV var der i 1624 endog tale om at fratage købstadsrettigheden p.gr. af dens lidenhed. Som de andre Bornholmske byer led Hasle under pesten 1618 og 1654, da der døde henholdsvis 138 og 131 indbygger, 1658 havde byen ca. 60 borger. Driftige skippere og købmænd forstod at trække oplandet til sig, og byen var kendt for sine gode kartofler og gulerødder ( den har endnu en Gulerodsgade). Efter en tid som >> unænsom, fattig, ussel flække << tog Hasle med den 1889 anlagte klinke fabrik et opsving. I 1893 havde byen 20 gader med hen ved 200 bygninger.
Hasle Landdistrikt: Omgives af Haslekøbstads markjorder, Klemensker sogn og Vester herred ( Nyker sogn ), det udgør en 2½ km. sandede kyststrækning fra Hasle Købstads sydgrænse til mundingen af Baggeå og strækker sig ca. 1 km. ind i landet. området der tidligere kaldtes Klemensker strandmark, er i ca. 1860 udskilt fra Klemensker sogn.

Årstal - Folketal : 1787 - 441, 1845 - 724, 1893 - 1271, 1940 - 1490, 1955 - 1566, 1965 - 1536, 2019 - 1719,

Klemensker: Klemensker er det eneste Bornholmske sogn der ikke grænser til havet, idet den kyststrækning mellem Bagge å og Hasle, der oprindeligt hørte til Klemensker, fra ca. 1860 er udskilt og nu udgør Hasle købstads landdistrikt. Sognet omgives i øvrigt af Hasle Købstad, Rutsker og Olsker sogn, Rutsker Plantage, Rø sogn, Øster herred ( Østerlarsker sogn ) og Vester herred ( Nyker plantage, Vestermarie og Nyker sogn). I sognet fandtes i 1691 2 proprietærgårde, 69 selvejergårde og 15 vornedegårde og i 1893 fandtes der 159 gårde, 255 huse, på 11245 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 1246, 1845 - 1785, 1893 - 2175, 1940 - 2725, 1955 - 2668, 1965 - 2551, 2019 - 1550,

Rø: Omgives af Øster herred ( Østerlarsker sogn langs Bobbe Å), Klemensker sogn, Rutsker Højlyng, Olsker sogn og mod nordøst af Østersøen. Kyststrækningen, der er på godt 6½ km. er en af de mest maleriske og afvekslende på øen. Sognet er meget skovrigt med den store Rø plantage samt talrige private skove. I sognet fandtes i 1691 27 selvejergårde og 9 vornedegårde og i 1893 fandtes der 36 gårde, 112 huse på 4379 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 485, 1845 - 591, 1893 - 725, 1940 - 906, 1955 - 768, 1965 - 761, 2019 - 427,