Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening

Article Index


Western district

vesterherred

Købstad: Rønne.

Sogne: Knudsker, Nyker, Vestermarie, Nylarsker.

Bornholms vester herred omfatter kysten fra Baggeås munding i vest til Lilleå på sydkysten. I det indre af øen hører hele Almindingen til herredet.

Herredets areal udgør 14.674 ha.

Nørre herred udgør sammen med Vester herred Bornholms Vestre provsti med i alt 10 pastorater.

Nyker: Har mod vest ca. 1 km. lav klitkyst mellem mundingerne af Blykobbeå og Baggeå og omgives i øvrigt af Nørre herred ( Hasle købstads landdistrikt og Klemensker sogn) Vestermarie og Knudsker sogn.. I sognet fandtes i 1691 3 proprietærgårde, 28 selvejergårde og 15 vornedegårde og i 1893 fandtes der 52 gårde, 136 huse, på 3811 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 622, 1845 - 909, 1893 - 1017, 1940 - 1293, 1955 - 1372, 1965 - 1549, 2019 - 1607,

Knudsker: Har mod vest 3½ km. lav klitkyst fra syd siden af Hvideodde til Blykobbe åens munding og omgives i øvrigt af Nyker, Vestermarie og Nylarsker sogn samt Rønne købstad. I sognet fandtes i 1691 1 proprietærgård, 30 selvejergårde og 8vornedegårde, og i 1893 fandtes der 40 gårde, 93 huse, på 3492 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 341, 1845 - 526, 1893 - 659, 1940 - 1309, 1955 - 1918, 1965 - 2147, 2019 - 2759,

Rønne: Købstaden Rønne er Bornholms største og betydeligste by. Rønne ligger i Vester herred, ved øens vestligste pynt, under 55° 05' 56" n.br. 14° 42' ø.l. f. Grw. ( 2° 7' 20" ø.l. fra København ) beregnet fra kirken. Rønne ligger 150 km. øsø fra København. Fra Rønne til Hasle ad landevej er der 11 km. til Allinge 23 km., til Svaneke 30 km., til Neksø 30 Km., til Aakirkeby 16 km. Historier: Rønne ( 1327 Rodne, 1380 Rothna, 1433 Røthna; navnet er snarest en afledning af adj. Rådden, oldnordisk Rotinn, beslægtet med ordet råd, for rådnelse, Mul. Sigtende til den gamle byes beliggenhed på lavt, sumpet terræn) Må vistnok være opstået som købstad sidst i 1200 tallet hvilket også passer med, at dens gamle kirke i sine ældste dele kan føres tilbage til den periode. Året 1563 gav Frederik den II byen et Købstadsvåben forestillende 3 hvide Torsk i blåt felt med en biskop i ornat oven over. Rønne er da også særpræget ved sin store udstrækning, fra syd til nord godt 3 km. og en bredde på næsten 2 km. en følge af den spredte bebyggelse af overvejende en etages huse, der optager omtrent 200 gader med en samlet længde på ca. 55 km.
Årstal - Folketal : 1787 - 2127, 1845 - 4244, 1893 - 8280, 1940 - 11012, 1955 - 13160, 1965 - 13216, 2019 - 11557, 

Vestermarie: Vestermarie sogn er Bornholms største sogn og af en meget uregelmæssig form. Kyststrækningen mod syd fra Lilleås munding til godt 1 km. vest for Sose Odde, er en bevokset klintekyst med forstrand. Sognet omgives af Nylarsker, Knudsker og Nyker sogn, Nørre herred ( Klemensker sogn ), Nyker plantage, Øster herred ( Østerlarsker og Østermarie sogn ) og sønder herred ( Aakirkeby plantage, Aaker sogn ) Historie: Vestermarie ( 1335 ecclesie occidentalis beate Marie, 1429 Wester Marie kirkesogn, 1508 Wostre mark kirkesogn, 1547 Wester Markersoggen). I 1691 fandtes der 68 selvejergårde og 18 vornedegårde i sognet, og i 1893 fandtes der 86 gårde, 225 huse, på 10429 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787 - 1133, 1845 - 1499, 1893 - 2100, 1940 - 2190, 1955 - 2016, 1965 - 1910, 2019 - 1324,

Nylarsker: Nylarsker har mod syd 7 km. strand fra mundingen af Vellenså til et punkt ca. 1 km. vest for Sose odde og omgives i øvrigt af Rønne købstads markjorder, Knudsker og Vestermarie sogn. I sognet findes Nylars kirke ( 1334 ecclesie santi Nicholai, 1676 Nylars kirke, sognet: 1433 Niclaus kirkere sogn, 1528. Nelawse sogenn). I 1691 fandtes der 35 selvejergårde og 8 vornedegårde foruden 11 huse med jord i kongens Arnager. I 1893 var der 914 indbyggere, 48 gårde, 132 huse på 3987 tdr. land.
Årstal - Folketal : 1787- 605, 1845 - 740, 1893 - 914, 1940 - 1101, 1955 - 1076, 1965 - 1043, 2019 - 827,